Om Karsten Munk Akademiet & Akademiet
“Det er hensigten at hjælpe det enkelte menneske til at opdage sin naturlige kontakt til sig selv, sine talenter og kompetencer.” – Karsten Munk.
At opdage den naturlige kontakt
Akademiets hensigt er at hjælpe det enkelte menneske til at opdage sin naturlige kontakt til sig selv, sine talenter og kompetencer. Da vi har forskellige baggrunde og intelligenser, er indlæringsmetoderne også mangeartede og differentierede. Derfor er der plads til mange forskellige mennesker på vores kurser, og der er ingen, som “falder igennem”.
Er du til nærværende undervisning? Så kan et af KMA’s kursusforløb være noget for dig!
Om Karsten Munk
Jeg er ejer af Karsten Munk Akademiet, hvor jeg har afholdt utallige kurser indenfor anatomi og fysiologi samt andre relaterede fag. Jeg har særlige kompetencer indenfor epigenetik og kvanteenergi.
Igennem mere end 40 år har jeg haft konsultationer og med flere end 23.000 klientbesøg, og efter alle disse år som helbreder, mentor og underviser er min vej blevet mere og mere synlig og bevidst for mig. Jeg ønsker at hjælpe dig og vil gerne vise dig en vej, hvor du også finder ind til det sted i dig, hvor du finder hjem og hvor du har dit udgangspunkt for dit videre liv. Alle mine kurser er gennemstrømmet af dette.
Akademiet og vores ramme
På Karsten Munk Akademiet afholder vi en række kurser i anatomi & fysiologi, sygdomslære/patologi, Sundhedspsykologi terapeut – og klientpsykologi, Klinikdrift, Biologisk psykologi samt kurser i Epigenetik og kvanteenergi
Jeg afholder kun 100% “face to face -undervisning”, da vi på en levende måde skal lære om levende mennesker – derfor afholder jeg ikke E-learningkurser.
Da vi har forskellige baggrunde og intelligenser, er indlæringsmetoderne også mangeartede og differentierede. Derfor er der plads til mange forskellige mennesker på vores kurser, og der er plads til dig selvom du måske er ordblind eller på anden måde føler dig begrænset
Akademiets historie
Min hustru, Iben og jeg overtog i 1989 Zoneterapeut & Reflexonomskolen i Århus efter Kirsten Bûlow. Vi omdøbte senere skolen til Zoneterapeutskolen Logos. I 1994 skabte vi Leonardo da Vinci Akademiet, hvor Leonardo-delen stod for det vi i dag kalder RAB. – fagene anatomi & fysiologi osv. og Da Vinci-delen stod for de Spirituelle kurser. Omkring år 2000 omdøbte vi således Leonardo da Vinci Akademiet til Karsten Munk Akademiet, som det hedder i dag
