Undervisningen på Karsten Munk Akademiet
“Akademiet er et sted og en organisme i udvikling, hvor der er plads til forskellighed – forskellige ligheder. Jeg ønsker og håber, at du stimuleres til nysgerrighed og søgen efter din dybeste visdom i dig selv. At du opbygger en tillid til dig selv og andre gennem mødet med dine medmennesker.” – Karsten Munk.
Undervisning med plads til forskellighed
Undervisningen tager højde for kursisternes forskelligheder og således forskellige indlæringsveje.
Nogle indlærer primært gennem at lytte, f.eks. forelæsninger, præsentationer og elev til elev-undervisning. Andre lærer bedst ved at se billeder, små film og indre billeddannelse f.eks. gennem visualiseringer. Nogle har kinæstetisk sans og lærer bedst ved at tage noter, lave små tegninger og case-arbejde – kroppen skal inddrages. En gruppe kursister lærer bedst ved at stille spørgsmål, at tale mens indlæringen foregår; gensidig undervisning.
I undervisningen tager vi højde for dette, så alle har mulighed for at få det maksimale ud af læringsprocessen. Vi lytter, tegner, holder forelæsninger, gensidig undervisning, ser små film, bevægelse m.m.
Oplevelsesorienteret undervisning til forskellige læringsstile
Den teoretiske undervisning understøttes af visuelle billeder for at lette læringsprocessen, og dette understøttes yderligere af farverige tegneopgaver. Det er en oplevelsesorienteret undervisning, som har fokus på at aktivere kursisten, og i den forbindelse anvendes også eksempler fra hverdagssituationer i undervisningen. Alt sammen for at opnå en oplevelse af vores fantastiske krop.
Undervisningen er bygget op på sygepleje-niveau, og du vil efter endt undervisning have et grundigt kendskab til kroppens sammenhænge og funktioner.
Undervisningen på KMA bygger på mange års erfaring og en helhedsorienteret tilgang til læring. Her bliver du mødt af undervisere, der brænder for deres fag – og som ser dig som menneske, ikke kun som deltager.
Der er 100 % “face to face” undervisning og desuden skal du afse timer til forberedelse før hvert modul. Jeg får ofte at vide fra andre undervisningssteder, at kursisterne fra Karsten Munk Akademiet er rigtig godt rustede i forhold til kursister, der har taget A/F som E-learning. Vi lærer bedst i et nærende og levende undervisningsmiljø.
RAB-kurser
Alle kurser kan tages modulvis og i vilkårlig rækkefølge.
For at blive Registreret Alternativ Behandler (RAB) skal du have gennemført minimum 660 lektioner (timer) undervisning med denne fordeling:
- 200 lektioner med anatomi og fysiologi
- 100 lektioner med Patologi / Sygdomslære
- 50 lektioner med Sundhedspsykologi/ terapeut – og klientpsykologi
- 10 lektioner med Klinikdrift
- 50 lektioner med Anden alternativ behandling
250 lektioner med din primære behandlingsform (dvs. din basis uddannelse inden for f.eks. manuvision, kinesiologi, massage, zoneterapi, akupunktur m.m.) (OBS: Basisuddannelsen kan ikke tages hos Karsten Munk).
Hos Karsten Munk Akademiet kan du tage alle de lektioner du skal bruge for blive RAB- registreret, udover din primære behandlingsform.
Efteruddannelse
For dig, der vil gå dybere – fagligt og menneskeligt.
Efteruddannelseskurserne hos Karsten Munk Akademiet giver dig mulighed for at fordybe og udvide din viden inden for ånd, sjæl og krop
Kurserne henvender sig både til dig, der allerede arbejder professionelt med mennesker – fx som terapeut eller behandler – og til dig, der ønsker at styrke din egen forståelse og personlige udvikling.
Vores efteruddannelsesforløb kan indgå som en del af RAB-efteruddannelse, men de kan også tages enkeltvis som inspiration eller specialisering. Undervisningen er praksisnær, oplevelsesorienteret og altid forankret i den menneskelige kontakt.
Et efteruddannelseskursus hos KMA giver ny faglig indsigt, konkrete redskaber og ny energi til dit virke – og til dig selv.

Nyt pensum med afsæt i den nyeste forskning
Karsten Munk Akademiet har udvidet pensum i anatomi og fysiologi samt sygdomslære m.fl. Pensum indeholder tidsvarende holistisk undervisning i den levende krop ud fra bl.a. Joe Dispenza, Bruce Lipton, Dawson Church , Gabor Matè, HeartMath Institute m.fl. omfattende elektromagnetisme, epigenetik, kvantefysik og meget mere.
Tanker, følelser og adfærd påvirker vores biokemi. Jeg er opdateret med den nyeste forskning indenfor en holistisk tilgang til vores fantastiske krop. Gennem undervisningen imødekommer jeg således alle de alternative uddannelser, hvor det menneskelige helhedssyn er i fokus.
